Ellinggårds historie >> Middelalderens Gyldenstjerner og deres væbnere.
Hvornår vores forfædre slog sig ned ved udmundingen af Elling å og Rugholm å kan vi ikke sige noget om, blot at det var længe før vi danskere kunne meddele os skriftligt til eftertiden. Landskabet må have været domineret af elletræer, siden forleddet i stednavnet Elling etymologisk set kan henføres til dette træs navn. Efterleddet –ing(e) derimod sætter stednavnet ind i det fællesgermanske sprogområde og kan derfor føres tilbage til Jernalderen eller dens afslutning i Vikingetiden. Altså perioden før år 1000. Stednavneforskningen tager udgangspunkt i skriftlige kilder, hvorfor oplysningerne om navnene ofte først er fra tiden efter Kong Valdemars jordebog fra begyndelsen af 1200-tallet. Stednavnet Elling dukker op første gang i 1451 som Elling, i 1466 som Ællingh og Ellingh. Forskningen har påvist at netop dette efterled fortæller om en by af en anseelig størrelse og religiøs eller politisk betydning.
Ildsted fundet i kælderen Fotograf: Erik S. Christensen
Den religiøse og politiske betydning understøttes også af flere andre faktorer. F.eks. de mange adelsgårde i Vendsyssel, som gør landsdelen til den der ubetinget har flest hovedgårde i hele kongeriget. En af dem er Ellinggård, som kendes som væbnergård under slægten Gyldenstierne til Ågård. Den først kendte af disse væbnere var Jes Bagge som havde gården i forlening i 1440. Det er dog sandsynligt at den mægtige Gyldenstierneslægt allerede inden 1440 havde Ellinggård som en del af sine store besiddelser i Nordjylland. Slægten er kendt tilbage til i hvert fald 1310 og i midten af 1300-tallet var Erik Nielsen Gyldenstierne landets marsk, der var kongens mest betroede medarbejder, ejer af Ågård i Hanherred.
Erik Nielsen Gyldenstierne bragte som rigets marsk for kong Valdemar Atterdag i 1340'erne sin slægt frem i rigets øverste række. Sønnen Niels Eriksen Gyldenstierne knyttede sig til den jyske adel, der i 1368 gik i forbund med holstenerne mod kong Valdemar.
Gyldenstjernernes coat of arms
Peder Nielsen Gyldenstierne til Ågård satte sit segl under Kalmarbrevet i 1397 og han var slægtens leder under dronning Margrete.
Slægtens hovedgård Ågård, der nedbrændte under bondeoprøret i 1441, blev gengenopbygget af den yngste søn Niels Pedersen Gyldenstierne, og blev under Mouritz Nielsen Gyldenstierne et af Jyllands største godser med 344 fæstegårde.
Våbenskjold
Der er ingen tvivl om at Mourids Nielsen var Nordjyllands rigeste og mægtigste adelsmand i slutningen af det 15. århundrede. Skønt han aldrig blev ridder, var han senest fra 1477 og til sin død i 1503 eller begyndelsen af 1504 medlem af rigsrådet, og han havde som len af kronen slottene Lundenæs og Ålborghus samt Han herred, Horns herred og Nørlyng og Lysgård herreder.
Hans godsbesiddelse er ved hjælp af datteren Anne Mouridsdatters jordebog af historikeren Erik Ulsig beregnet til fire hovedgårde og 516 fæstegårde.
Godset omfattede Ågård med 344 gårde i Nordjylland, Bregentved med 45 gårde på Sjælland og med 65 gårde i Skåne, hvortil kom hustruen Margrethe Turesdatter (Bielke)s gods, der omfattede 9 gårde i Bjerre herred ved Horsens og Færløv hovedgård med 53 gårde i Gøinge herred i Skåne.
Betragter man Ågård godskompleks’ geografiske placering i Nordjylland, må det karakteriseres som bestående af en kerne, nemlig Ågård med nærmeste tilliggende i Han og Hillerslev herreder samt i Thy, hvortil der er knyttet tre mindre »komplekser« med karakter af strøgods, det ene beliggende i den vestlige del af Vendsyssel i Hvetbo, Børglum og Vennebjerg herreder uden egentligt administrationscentrum, det andet i den østlige del af Vendsyssel i
Børglum, Vennebjerg og Horns herreder med Ellinggård som hovedgård og det tredje syd for Limfjorden i Himmerland i Gislum og Års herreder med Elkær som hovedgård.
Selv om Ellinggård ejedes af medlemmer af slægten Gyldenstierne på Ågård, boede ingen af slægtens medlemmer på gården, som var bestyret eller forlenet til skiftende småadelsmænd, som skrev sig til gården.
I 1440 var det væbneren Jes Bagge, som skrev sig til gården. I 1451 Jens Nielsen. Fra 1455 til 1470 var det Morten Nielsen, en vendsysselsk lavadelslægt der kaldtes Vognsen af Stenshede. Hans datter Ingerd giftede sig med Niels Pedersen til Egebjerg af Skovgaard linjen og har sandsynligvis overført sine interesser i Elling til sin søn Just Nielsen Skovgaard, og en af hans døtre ægtede den 1524 adlede???
Ildsted fundet i kælderen. Fotograf: Jørn Spelling